Siden sidst

Maj 2013

Tirsdag 7. maj kl. 12.15

Sogneudflugt til Limfjordsmuseet i Løgstør
- afgang fra sognegården

Vi skal på den årlige sogneudflugt, og denne gang går turen til Løgstør. Her skal vi besøge Limfjordsmuseet, hvor vi får en guidet rundvisning. Vi får fortalt om Limfjordens historie, om livet ved fjorden og om Frederik VIIs Kanal.

Limfjordens ”største genstand”, som den benævnes, er 4,4 km lang, 22-28 meter bred og 3 meter dyb. Den er bygget af hundredvis af tyske arbejdere og åbnede i 1861.

Efter rundvisning på museet kan en strand bestående udelukkende af muslingeskaller besøges, og ellers bydes der på eftermiddagskaffe i Kanalfogedens Køkken inden hjemturen.

Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 98 31 88 08 senest 29. april.
Torsdag 2. maj kl. 19.30

Forårskoncert med FOKI i Klarup Kirke

Pastoratets eget pigekor og voksenkoret FOKI vil være i forårshumør denne aften i begyndelsen af maj.

Der vil lyde musik af bla. John Høybye, Aage Steentoft, Nathalie Sleeth, Tore W. Aas, Th. Laub og Willy Egmose samt tekster af bl.a. Susanne Brøgger, Ester Bock, Børge Müller og Grundtvig.

Smukke tekster, flotte tekster, sjove tekster. Rytmer og klassisk. Alt leveret med indlevelse.

Pianist Karen Steengaard akkompagnerer på klaveret og Susanne Mørk-Jensen dirigerer.

Alle er velkomne. Kom, og tag naboen med!

April 2013

Onsdag 17. april kl. 19

”Ord og toner i fugleperspektiv”

En aften i sognegården med Birte Aarup, Elly Hansen og Hans Henrik Larsen, alle tilknyttet Vestervig, Agger og Hurup kirker og med interesse for musik, poesi, fotografi og fugle.

Fuglene har inspireret digtere gennem alle tider. Denne aften møder vi gennem et diasshow fuglene og deres sang, og så inviteres vi til at synge med.

Kom og se de flotte billeder på denne aften, hvor enhver kan synge med sit næb!
Tirsdag 2. april kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården: Matador og Kristendom - ”Fortællinger om vort liv”

Vi elsker Korsbæks borgere og er nærmest i familie med hele persongalleriet.

Kommende valgmenighedspræst Ronald Risvig vil i sit foredrag komme ind på, at under den historiske fortælling, som vi genkender os selv i, ligger evangeliet og ”snakker med” og gør fortællingen til en ”folkelig prædiken”.



Marts 2013

Søndag 24. marts kl. 10.30

Palmesøndag med afslutning for minikonfirmanderne i Romdrup Kirke
Torsdag 21. marts kl. 10.30

Andagt på Hellashøj
Lørdag 16. marts kl. 10.30

Gospelworkshop i sognegården med Christina Boelskifte og Michael Nordmark

Det er nu 3. gang de to dygtige musikere sætter sognegården på den anden ende.

Christinas musikalitet, energi og venlige væsen er vanskelig at modstå, og hun akkompagneres med stor dygtighed og humor af Michael. De kommer med et nyt repertoire, og alle er velkomne til at være med, så længe der er plads.

Husk dog, at man skal tilmelde sig på forhånd hos Susanne Mørk-Jensen på smj@sandborg.dk eller 40 96 93 54. Deltagelse er gratis, og det forventes, at man medvirker i den afsluttende værkstedskoncert kl. 16.30 i Klarup kirke.
Torsdag 14. marts kl. 18

Rockgudstjeneste i Gug Kirke for konfirmanderne

En fed aften hvor ”Bruuns Kapel” trykker den af, og hvor temaet er ”Brødre og Søstre”.
Søndag 10. marts

Sogneindsamling

Vi vil gerne følge op på sidste års succes, da vi i Romdrup-Klarup slog alle rekorder ved at indsamle i alt kr. 16.000,- til Folkekirkens Nødhjælps projekt ”Stop Sult i Afrika”. Sammen med 1.300 andre sogne vil vi forsøge også i år at gøre en forskel ved at indsamle mere end 15 mill. kroner.

Meld dig allerede nu som indsamler til søndag d. 10. marts 2013 hos Eva Madsen, Skodsborgvej 37, 9270 Klarup. Telefon 98 31 75 78 eller 26 62 48 44 - eller mail: 2013romdrupklarup@gmail.com.

Vi glæder os meget til at møde dig.
Onsdag 6. marts kl. 17

Kirke & Spaghetti med Anette, Maria, Susanne & "Kirke-Kalle": Da Jonas blev slugt af en hval

Vi starter med en kort familiegudstjeneste i Romdrup Kirke.

Her skal vi bl. a. høre om historien om Jonas der af Gud blev sendt til Nineve for at advare befolkningen.
Hvis ikke de gjorde som Gud ville havde dem til, så ville byen blive ødelagt! Jonas ville ikke adlyde Gud - og han flygtede væk.

Da han kom til søens bred - dukkede en hval op og slugte ham. Efter tre dage i hvalens bug kom han fri og tog straks til Nineve og fortalte sin utrolige historie.

Dette fik indbyggerne til at tro ham og følge Gud.

Bagefter skal vi i sognegården og spise aftensmad. Til sidst skal vi have en godnathistorie og en sang. Aftenen slutter kl. 18.30.
Tirsdag 5. marts kl. 10 - 13

Sultkaravanen besøger konfirmanderne

Mennesker sulter i andre dele af verden. Søndag d. 10. marts samles der ind til folkekirkens nødhjælp, som hjælper verdens fattigste. Ved indsamlingen sidste år samlede 20.000 indsamlere godt 15 mio. kroner ind til kampen mod sult. Og vi opfordrer alle til at samle ind også i år.

I forbindelse med indsamlingen har Folkekirkens nødhjælp en sultkaravane, der kommer til os.

Sultkaravanen et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælps og Silkeborg Højskoles volontører. Karavanen består af fire-fem unge, der har været ude som volontører og har mødt folk, der lever med sulten tæt inde på livet.

Samtidig har de boet hos Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere og medarbejdere og fået indblik i, hvordan de arbejder på at afhjælpe sulten blandt verdens fattige.
Vi får besøg af volontører, der har været i Uganda og Malawi, og som vil lave et oplæg med billeder og fortællinger, hvor de unge kan få testet deres viden om sult.
Derefter laver de aktiviteter med de unge i mindre grupper. Undervejs stiller de sulten med et måltid, og besøget slutter af med en lille ungdomsgudstjeneste.
Tirsdag 5. marts kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården: Livet i Store Vildmose

Foredrag ved Jan Svendsen.

Mosen er et mytisk sted med lygtemænd, mosekoner og udstødte folk, men rummer også tørv til brændsel.

Fra slutningen af 1800-tallet medvirker daglejere og gæstearbejdere ved en industriel udnyttelse, som kulminerer under 2. Verdenskrig, hvor 70.000 mennesker slider i tørvemoserne for at skaffe en tredjedel af det danske brændsel.

Bopæl i mosen byder på kummerlige forhold med bordel og druk, men også børnehave og sammenhold.

Filmklip og fotos supplerer historien om tørvetrillerne.







Februar 2013

Tirsdag 26. februar kl. 15.30

Filmaften i Biffen, Kjellerups Torv, Aalborg

Vi skal denne gang se den amerikansk-mexicanske film ”Babel” fra 2006 med Brad Pitt og Cate Blanchett i hovedrollerne.
Filmen handler om noget så elimentært som kommunikationsproblemer i en verden, hvor udfordringerne i en globaliseret verden nærmest vælter frem. Et ægtepar vil samle stumperne af deres forhold på en rejse til Marokkko, mens deres børn bliver passet af en mexicansk stuepige, der gerne vil hjem til sin søns bryllup. Men da hun ikke kan finde en barnepige til børnene – tager hun dem med på en dramatisk og højspændt rejse.

Efter forestillingen er der mulighed for en snak om filmen over en bid mad og lidt drikke.
Tilmelding til Lise Lundgreen på llun@km.dk eller tlf. 98 31 80 23.

Filmens plakat. Foto: Nordisk Film.


Onsdag 6. februar kl. 17

Spaghettigudstjeneste i Romdrup Kirke
Efterfølgende er der fællesspisning i sognegården

HUSK! Tilmelding inden dagen før på folmerjensenunderholdning@klarupnet.dk - eller ring på 4696 8366.
Tirsdag 5. februar kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården: "Fremtidens Metropol" - Berlin i fortid, nutid (og fremtid)

Sognepræst Jens Kristian Kristiansen fortæller om Berlin

Berlin har altid været en omstridt by, som nogle elskede og andre elskede at hade. Danskeren Georg Brandes kaldte den ”fremtidens metropol”, mens nazisterne nedladende talte om ”det røde Babylon.”

I foredraget vil Jens Kristian Kristiansen fortælle om nogle af de forskelligartede reaktioner, som Berlin gennem årene har givet anledning til. Ligesom han også vil fortælle om nogle af de efterhånden mange danskere, der har tilbragt kortere eller længere tid i Berlin, og som har været med til at præge vores opfattelse af byen. Det bliver et foredrag om Berlin i fortid og nutid - og måske også fremtid.










Kl. 19.30

Collage af ord & musik // Kyndelmissekoncert

Inspireret af collage-koncerten i sommer med titlen ”All you need is love” har vi selv sammensat en koncert som en collage af musik og bibeltekster, der belyser hinanden.

Anette Melbye Madsen har valgt bibeltekster og en stor buket ny musik af bla. Nephew , Love Shop og Magtens Korridorer. Til den musikalske afdeling har vi været heldige at få fat på en af landets bedste rytmiske pianister Bjørn Elkjer. Bjørn Elkjer har bla. akkompagneret et utal af landskendte solister, og han underviser på konservatorium og kirkemusikskoler i rytmisk klaverspil. Bjørn Elkjer akkompagnerer ved denne lejlighed en ung sanger, nemlig sin egen 20-årige datter Anna Elkjer. Bibelteksterne er ”lagt i hænderne” på Olivia Mira Larsen, som er en dygtig oplæser. Vi kender Olivia fra vores kirkekor, hvor hun har sunget i en årrække. Så med andre ord en helt ny koncert , et helt nyt samarbejde til ære for lyset, der vender tilbage!

Henvendt til alle fra konfirmand-alder og op.

Januar 2013

Lørdag 26. januar kl. 14

Fernisering i sognegården

Ny udstilling med billeder af guitaristen Kaare Norge

Kl. 15

Koncert i Romdrup Kirke med Kaare Norge

Vi kender ham med en guitar i hånden, men snart kender vi ham også med en pensel i hånden. I over 25 år har den klassiske guitarist Kaare Norge begejstret danske og udenlandske pladekøbere med sit greb om den klassiske musik spillet på guitar.

I den kommende tid kan man desuden se en udstilling med malerier udført af Kaare Norge. Udstillingen viser den verden, som Kaare Norge fandt frem til i en tid, hvor han kæmpede med angstanfald efter han i 2005 blev udsat for et umotiveret overfald. Penslen fik ham ud af sit livs værste krise, og i dag holder han ligeså meget af sin malerkunst – som sin musikkunst.

I Romdrup Kirke skal vi høre forskellige musikstykker, som Kaare Norge er blevet berømt for. Rytmisk som klassisk.
Onsdag 23. januar kl. 13

Minikonfirmander starter i sognegården

Folder omdeles til 3. klasserne på Klarup skole.
Tilmelding til Lise Lundgreen på llun@km.dk senest 11. januar.
Tirsdag 15. januar kl. 16

Musikalsk legestue begynder igen i Klarup Kirke

Kontakt Maria Søgaard Nielsen for tilmelding på tlf. 61 16 51 62

December 2012

Mandag 31. december kl. 15

Nytårsaften i Klarup Kirke

Efter en kort gudstjeneste ønsker vi hinanden godt nytår i tårnrummet, hvor der bydes på et glas champagne og et stykke kransekage.





Torsdag 20. december kl. 10.30

Andagt på Hellashøj
Søndag 23. december kl. 10.30

Gudstjeneste i Klarup Kirke

4. søndag i advent og vi er lige på vej imod lillejuleaften.

Det markerer vi i kirken med en lun familiegudstjeneste.








Fredag den 14. december kl. 9.30

Julearrangement for byens private dagplejemødre og deres ”børn” i sognegården

Henriette Danielsen medvirker

Tilmelding til kirkekontoret tlf. 98 31 88 08

Tilmeldingsfrist for begge arrangementer er fredag den 7/12.
Torsdag 6. december kl. 19.30

Julekoncert med FOKI i Klarup Kirke

Advents/jule-koncert med vores eget voksenkor FOKI og vores pigekor : Kirkekoret.

I skrivende stund er programmet ikke færdigt, men b. la. ”Holy night” , ”You'll never walk alone”, ”Jesus bleibt meine Freude”, og noget i den lidt ”lettere” afdeling som ”Go' nu nat” og ” Det' sørme det' sandt december” vil være med.
Og vi lover under alle omstændigheder en afvekslende og stemningsfuld koncert med plads til både smil og eftertænksomhed.

Gratis som altid.
Onsdag den 12. december kl. 9.30

Julearrangement for byens kommunale dagplejemødre og deres ”børn” i sognegården

Henriette Danielsen medvirker

Tilmelding til kontaktperson Aase Jensen tlf. 98 31 86 03
Tirsdag 4. december kl. 14

Sogneeftermiddag: "Kager og andre lækkerier kirkeåret rundt"

Hvad er det der gør kager så specielle for os? Hvilke slags kager kan trumfe muffins og en god gammeldags chokoladekage? Og hvad er en jalebi?

Kager er ikke bare kager. Det ved teolog og madblogger Lise Lotz alt om. For kager rører noget ved os. Både det at lave dem og spise dem, vækker noget centralt frem indeni.

Til denne sogneeftermiddag er der kager på menuen, når Lise Lotz holder foredrag, og ja…hun har bagt kager til kaffen. Mange forskellige, så der er mulighed for at prøve nogle som man måske ikke har smagt før.

Få også svar på flg. spørgsmål: Hvorfor spiser vi brune kager til jul? Hvorfor spiser vi fastelavnsboller og påskeæg? Hvilke lækkerier knytter sig til Hellig Tre Konger og Kyndelmisse?

Find opskrifter og andre sjove lækkerier på Lise Lotz’ madblog.
Er du på Facebook, så har Lise Lotz’ madblog også en Facebook-side.

November 2012

Tirsdag 20. november kl. 19

Foredrag med kunstner Ninni Lodahl Gjessing i sognegården
”Maleri som eksistens”

Med udgangspunktet i den aktuelle udstilling, vil billedkunstneren Ninni Lodahl Gjessing holde et foredrag om de billeder, som man kan se på udstillingen. Men hun kommer også ind på maleriet som en form for kommunikationsmiddel.











Onsdag 14. november kl. 19

Litteraturaften i sognegården II

Vi fortsætter med at diskutere ”Kiliminjaro” af Katrine Marie Guldager og ”Mount København” af Kasper Colling Nielsen.

Litteraturafternerne ledes af sognepræst Lise Lundgreen.
Tirsdag 6. november kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården
”Wienerbørn – barndommen i krigens skygge” – en fortælling af journalist og forfatter Susanne H. Knudsen

Et sælsomt syn mødte danskerne på banegårdene i tiden efter 1. og 2. verdens krig. Grupper af underernærede, pjaltede børn med skræmte blikke og et skilt om halsen. Det var de såkaldte wienerbørn, der blev sendt alene til Danmark – væk fra efterkrigstidens sult og nød – for at blive fedet op og få nyt tøj på kroppen hos en dansk plejefamilie. Uden hjælpen ville mange være døde afsult eller sygdom, og danskerne tog derfor imod de fremmede børn med åbne arme. Men der var også ridser i lakken. Nogle af børnene så aldrig deres forældre igen, mens andre blev splittede mellem to familier og to lande.





Kl. 19.30

Koncert i Klarup Kirke – med Mahalia Jackson Tribute

Dette nordjyske orkester består af fire meget erfarne og kompetente musikere, nemlig: Margrethe Grarup(sang), Jakob Mygind(saxofon), Ole Bech(gui-tar) og Niels Ole Sørensen(hammond) . De fremfører kendte negrospirituals og gospelnumre fra Mahalia Jacksons repertoire. En flot koncert med stort nærvær og nerve. Gratis adgang.
Onsdag 7. november kl. 17

Spaghettigudstjeneste i Romdrup Kirke
Hvor mange dyr kan der være på et skib?

Tilmelding: Se forsiden!
Søndag 4. november

Alle Helgens søndag i kirkerne

På denne dag mindes vi vore kære, som vi har mistet i løbet af året. Fløjtenisten Tine Lilholt vil medvirke ved begge gudstjenesterne.






Oktober 2012

Søndag 28. oktober kl. 14

BUSK-dag i Romdrup Kirke
”GRUNDTVIG, KLIMPE & KNOLD” – med TrioFabula

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig sætter ord sammen, så man både kan se og mærke dem.
Ordene betyder meget i denne opera – og de er blevet håndgribelige gennem stærk scenografi, spillevende musik og klar dramaturgi.
I GRUNDTVIG – KLIMPE & KNOLD deltager børn og voksne direkte i forestillingen.
De går i øjen- og ørekontakt med Grundtvigs tid, værk og kamp.
Børn og voksne vil føle sig set, genkendt og direkte talt til – af Grundtvig!

Historien: Grundtvig følges fra barn til gammel mand – med kriser, kærlighed og kampe.
Grundtvig vil så gerne gøre det ”rigtige”, men han er for klodset, for opfarende, for meget.
Grundtvigs uafrystelige følgesvende Klimpe og Knold er af jordklimpefolkets æt. De passer, næsten uset, på ”det levende ords” forkæmper. Klimpe styrer deres fremfærd med fast hånd. Klimpe har planerne og ordet i sin magt, og han ser undrende til, når den ord-mæssigt ubehjælpelige og distræte Knold forløser Grundtvigs kampe og kriser.
Konger, dronninger, koner, venner og forældre er Grundtvigs omkringsatte, og vi møder dem i dukkeskikkelser, som føres af ensemblet alt imens de i øvrigt passer deres hovedroller.

Musikken: Grundtvigs fantastiske digterværk præsenteres i korsang, fællessang og episk underlægningsmusik. Dejlig er den himmelblå, Den signede dag, Hil dig!, Mit hjerte altid vanker og mange flere. HC Lumbyes polkaer, galopper og marcher. Messingtrio med Grundtvig på trompet, Klimpe på trækbasun, Knold på baritonhorn. Fløjter og whistles i alle størrelser. Accordeon for fuld udblæsning. Elektrisk heavy-spade, aluphone, saxofoner og sang, sang, sang!
Onsdag 24. oktober kl. 19

Litteraturaften i sognegården I

Efter et oplæg om dansk novellekunst diskuterer vi de to novellesamlinger; ”Kilimanjaro” af Katrine Marie Guldager og ”Mount København” af Kasper Colling Nielsen. Se endvidere omtale på forsiden!

Vi fortsætter onsdag 14. november kl. 19.
Søndag 14. oktober kl. 10.30

Jubilæumsgudstjeneste i Klarup Kirke i anledning af sognepræst Lise Lundgreens 25 år i pastoratet.

Efter gudstjenesten er der mulighed for at hilse på jubilaren over et glas vin i tårnrummet.
Onsdag 10. oktober kl. 19

”Folkekirkens fremtid” ved biskop Henning Toft Bro
Sogneaften i sognegården med tilbageblik på de sidste 25 år i anledning af sognepræst Lise Lundgreens præstejubilæum – men også et kig på de kommende 25 år.

Vigende medlemstal, heftige debatter og nye tiltag i kirken. Bølgerne har gået højt i medierne, som tit indeholder historier om en folkekirke som har fjernet sig mere og mere fra folks dagligdag. Men er historierne nu også fyldstgørende? Kan kirken stadig være folkelig i 2037? Har vi stadigvæk en kirke at gå i?

Biskop Henning Toft Bro giver sit bud denne aften på hvordan fremtiden kunne se ud for folkekirken.

Undervejs er menighedsrådet værter ved et traktement. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig. Kontakt kirkekontoret på 9831 8808 seneste mandag 8. oktober.

Foto: Casper Tybjerg.
Tirsdag 2. oktober kl. 14.30

”Milde kvinder, hvor har de magt?”
Fhv. højskolelærer og fortæller Ditte Krøgholt fortæller om stærke kvinder i sognegården

Det skal handle om markante kvinder, når Ditte Krøgholt lægger vejen forbi sognegården.

Det er kvinder som forfatteren Pia Juul’s ”Hanna Birgitta” – hende man kan være taknemmlig for, også når det gælder om at få ryddet et lig af vejen. Hyrdinen i H. C. Andersens elskede fortælling om den lille fine porcelænsfigur og den etbenede tinsoldat, som pludselig får liv og sjæl. Tante C som stammer fra Ditte Krøgholts egen familie, og som kunne være skrap – men også hjertelig.

PR-foto.
Onsdag 3. oktober kl. 17

Spaghettigudstjeneste i Romdrup Kirke
”Hvordan ser et blad ud indvendigt?”

Bagefter er der fællesspisning i sognegården. Tilmelding: Se forsiden!

September 2012

Søndag 30. september kl. 16

Koncert med ”engle.dk” i Romdrup Kirke

Hvis du kender navne som U2, Danser med Drenge og Rasmus Seebach, så må vi skuffe dig. De kommer ikke! Men trioen ”engle.dk” gør. Forvirret?

Trioen ”engle.dk” består af Tine Mynster på vokal, Tom Lindby på div. strenge og Thomas Lennart på keyboard. De har været på turné med deres egne fortolkninger af popmusik fra dengang og nu. Med noget som kunne udlægges som ”X Factor” har de begejstret børn og unge – forældre og bedsteforældre, når de har optrådt forskellige steder – i kirker, haller og ”open air”.

Så glæd dig – og hele familien med et par timers uforglemmelig toner fra tidens hits og til de evergreens som far og mor + bedsteforældre kan nynne med på. Alle er velkomne til denne søndagskoncert.
Torsdag den 27. september kl. 15.30-17.30

Sogneeftermiddag i sognegården
Etiske dilemmaer - en samtaledag

Inspireret af materiale udsendt af Grundtvigsk Forum deltager vi i den landsomspændende samtaledag, i år med temaet: etiske dilemmaer.

Etik er limen mellem mennesker.
Den beskriver de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd. Den fortæller, hvordan vi bør gøre. Etikken er med til at sætte normerne for forholdet mellem os og forholdet mellem os og samfundet. Vi har ikke alle sammen det samme etiske grundlag, og derfor har vi også forskellige holdninger til, hvilke værdier, der vejer tungest.

Det etiske dilemma opstår, når det ikke er entydigt, hvordan man skal handle overfor det andet menneske.

Når vi lever i samfund med hinanden, skal vi tale sammen om de etiske dilemmaer, så vi lærer at forstå, hvad der er på spil både indenfor og udenfor vores egen horisont.

Vi synes det er værd at diskutere disse vigtige dilemmaer og har udarbejdet et sæt samtalekort med nogle udsagn om et etisk dilemma og dertil hørende spørgsmål til at sætte samtalen i gang - om alt fra sundhed og sygdom, alkohol og stofmisbrug til global opvarmning.

Kom og deltag i samtalen nogle timer, vi serverer kaffe og brød.
Tirsdag 18. september kl. 19

Opstillings- og orienteringsmøde om menighedsrådsvalget i sognegården

PROGRAM:


Efter det officielle møde vil der være lejlighed til, at sognene af holder separate møder og opstiller lister til det kommende Menighedsråd – der skal vælges 5 medlemmer fra hvert sogn.
Tirsdag den 11. september kl.14.30
Sogneeftermiddag i sognegården

I 2011 udkom en stor og flot anmeldt bog om "Packness - arkitekten". Bogen er udgivet af Hasserisstuerne og skrevet og redigeret af Erik Iversen og Jørgen Elsøe Jensen.

Vi får denne eftermiddag besøg af Erik Iversen, som vil fortælle om Ejnar Packness (1879-1951), hvis arkitektur har sat afgørende præg på Aalborg, - men sandelig også på vores sogne, idet han er arkitekten bag præstegården.

Skt. Markus Kirke i Aalborgs øgadekvarter er en af de arkitektoniske perler fra Ejnar Packness' hånd. Kirken blev indviet i 1933, og indeholder bla. en masse smukke marmorfigurer kreeret af Bertel Thorvaldsen.
Tirsdag den 4. september kl.10

En ny sæson med babysalmesang starter i sognegården

Holdet ledes af Annemette Hübner.
Onsdag den 5. september kl.17
Spaghettigudstjeneste i Romdrup kirke
TEMA: Hvor kommer maden fra?

Efter gudstjenesten er der spisning i sognegården


August 2012

Tirsdag 28. august kl. 16

Musikalsk Legestue i Klarup Kirke

Som noget nyt i Klarup og Romdrup sogne tilbydes der nu Musikalsk Legestue for børn på 1-3 år.

I forvejen har der været babysalmesang i nogle år, og da der blev efterlyst et tilbud som efterfølger til babysalmesang, prøver vi nu med Musikalsk Legestue.

Efter en ”snigpremiere” her i foråret tilbydes Musikalsk Legestue nu fast.

Det kommer til at foregå i Klarup kirke på 7 tirsdage frem mod efterårsferien. Mødetid kl. 16.00.

Aldersgruppen på 1-3 år lærer bedst gennem gentagelser og gennem deres sanser. Derfor skal vi til Musikalsk Legestue hver gang synge nogle af de samme salmer, nogle med fagter, andre er børnene med til at spille til.
Hver gang indledes med bedeslag og afsluttes med fadervor og bedeslag, så børnene kan genkende begyndelsen og slutningen og således bliver trygge ved forløbet.

Vi vil også komme til at se nærmere på kirken og opleve den stemning, kirkerummet er med til at skabe.

Musikalsk Legestue varer omkring 30 minutter, og i løbet af de 7 gange vil barnet lære omkring 20 salmer at kende, de første byggesten til barnets sangskat.

Alt i alt er Musikalsk Legestue altså en musikalsk stund, hvor barnet og musikken er i centrum, og hvor børnene vil udvikle deres iboende glæde ved at synge, spille og lytte til musik.

Musikalsk Legestue ledes af kirkesanger ved vores to kirker Maria Søgaard Nielsen, som er uddannet pædagog, og som nyder glæden ved at være sammen med børn i musikkens verden.

Tilmelding til Maria Søgaard Nielsen på tlf. 61 16 51 62.
Torsdag 23. august kl. 19.00

Sogneaften i Romdrup-Klarup sognegård med fællessang

Sommeren går på hæld - ferien er forbi.
- men en efterårssæson med mange aktiviteter skal begynde.

I sognegården tager vi hul på den nye sæson med sang. Ja, med en perlerække af sange, for vi har sat en hel aften af til at synge efter højskolesangbogen.

Organist Susanne Mørk-Jensen har på forhånd udvalgt en række gode salmer og sange, som hun vil introducere og akkompagnere.

Alle er velkomne.

Foto: Christian H. Paulsen


Juni 2012

Torsdag 14. juni kl. 19.30

Byfestkoncert i Romdrup Kirke - ALL YOU NEED IS ♥

Salmer fra en Beatles-tid - en collage bestående af sang og oplæsning.

Vi har den glæde at præsentere kvartetten BEATSALMER fra Fyn.

En salme er en sang om Gud. Gud er kærlighed.

Koncerten forsøger at finde klangbund for nye tanker i en tidsperiodes sange, som er lagret i en fælles bevidsthed i flere generationer. Samtidig er den en bevidst manipulation, hvor der fokuseres på en utilsigtet, men mulig tvetydighed i sangteksterne - akkurat ligesom der i skønlitteraturen er adskillige emner, motiver og tendenser, der kan stå i forbindelse med kristendom og derved kaste nyt lys over kendt bibelstof og vice versa.

Hovedtemaet i koncerten er et forløb, der går ’fra ensomhed til kærlighed’; netop på baggrund af et sammenfald i hippiebevægelsens og kristendommens budskaber. Teksterne til første halvdel omhandler ensomhed og er hentet fra Det Gamle Testamente. Tilsvarende omhandler teksterne til anden halvdel kærlighed og er hentet fra Det Nye Testamente.

BEATSALMER består af:

Journalist Marianne Kjær står for den dramatiske oplæsning. Udover at være leder af Svendborg Fritidsteater og en særdeles kendt person i byens kulturliv er hun tillige medlem af Sct. Nicolai kirkes menighedsråd.

Sangsolist er det unge tenortalent Simon Mott Madsen, som er blevet kåret som Årets Musicalsanger ved konkurrencen "Unge Sangere" i Ikast i 2006. I Svendborg Festdage har han sunget ved kirkegårdsspillene "Livet der var engang". Desuden er han tilknyttet Sct. Nicolai Cantori, hvor han ofte virker som solist.

Bjørn Krog Larsen spiller klaver. Han er desuden PO-organist og studerer for tiden ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har tillige virket som kapelmester ved en række musicals i Svendborg og spillet i rock’n bluesbandet House of Mojo.

Tore Bjørn Larsen spiller kirkeorgel. Han er til daglig organist og korleder ved Sct. Nicolai kirke i Svendborg. Han er desuden uddannet komponist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har en fortid som rytmisk musiker.

Far og søn spiller henholdsvis kirkeorgel og klaver, og derfor klinger musikken fra begge ender af kirken - samtidig! Der er altså på ingen måde tale om kopiversioner, men et friskt bud på en række kendte Beatles-sange!

Lyt til et lille uddrag af deres Beatles-fortolkninger på beatsalmer.dk

Fotos: Halfdan Haugbøl og Hans Sturesson.

Maj 2012

2. pinsedag 28. maj kl. 10.30

Dåbsjubilæum i Klarup Kirke
Kr. Himmelfartsdag 17. maj kl. 11

Fælles provstigudstjeneste i Lundby Bakker Gistrup Kirke

Igen i år fejrer Aalborg Østre Provsti Kristi Himmelfartsdag med en fællesgudstjeneste.

Gudstjenesten er et fællesarrangement for alle sogne i Aalborg Østre Provsti.
Menigheder, præster, børne- og ungdomskor, spejdere, FDFere samt et til lejligheden sammensat "provstikor" vil medvirke. Musikken leveres af Nordvestjysk Brass Band.

Som optakt til gudstjenesten vil der være mulighed for at deltage på kortere pilgrimsvandringer i Lundbys smukke bakker. Pilgrimsvandringerne starter fra festpladsen kl. 9.30; der vil både være en børne- og en voksenrute.

Efter gudstjenesten er der tid til fællessang og menighedsrådene giver kaffe/te/juice. Medbring gerne frokost.

Der er opstillet bænke til at sidde på under gudstjenesten. Men man må gerne medbringe egen stol eller tæppe.

Ønsker man kørsel til gudstjenesten, skal man kontakte kirkekontoret tlf. 98 31 88 08.

Sidste år var vejret smukt og lunt. Her ses sognepræst Hanne Pahuus, som sidste år holdt prædiken under åben himmel. Foto: Christian Roar Pedersen.
Tirsdag 1. maj

Sogneudflugt
Afgang fra sognegården kl. 12.45.

Vi skal ”under jorden” på årets udflugt, idet vi får en guidet rundvisning i Gråbrødrekloster Museum, som ligger under Algade i Aalborg.

Gråbrødrekloster blev etableret ca. år 1250. Museet fortæller om udgravningen og om klosterlivet i middelalderens Aalborg.

I forbindelse med besøget er der gratis adgang på Aalborg Historiske Museum.

Efter oplevelser over og under jorden bliver det tid til kaffe og brød, før turen går retur til sognegården.

Tilmelding til kirkekontoret tlf. 98 31 88 08 senest 23. april.

Foto: VisitAalborg.

April 2012

Torsdag 26. april kl. 19.30

Forårskoncert i Klarup Kirke

Vi fejrer foråret med en korkoncert, hvor både vores voksenkor ”FOKI” og de unge sangere i ”Kirkekoret” deltager.

Vi tør næsten garantere en festlig og stemningsfuld koncert, som traditionen foreskriver med sange og salmer om lyset, de kirkelige forårshøjtider og den lysegrønne årstid.

Blandt de kunstere som har skrevet musik eller tekst kan nævnes Benny Andersen, Birger Sjöberg, Aage Steentoft, N. F. S. Grundtvig, Esther Bock, Emil Hartmann, Leonard Cohen m. fl.

Vi har generalprøve indtil kl. 19.10, hvorpå dørene åbnes.

Gratis entré.

Foto: Christian H. Paulsen.
Torsdag 19. april kl. 17.00

Spaghettigudstjeneste i Romdrup Kirke

Gudstjenesten er for de 3-8 årige, deres søskende og forældre. Vi skal høre fortællingen om Jakob og himmelstigen.

Bagefter går vi i sognegården og spiser spaghetti og kødsauce.

Foto: Merete Aarup-Kristensen.
Onsdag 11. april kl. 19.30

Klassisk solokoncert med den unge talentfulde violinist MARIE HANSKOV

Marie Hanskov har endnu ikke rundet de 30, men har allerede spillet i adskillige koncerthuse rundt i Europa med fine anmeldelser.

Læs om programmet i den nærmere annoncering i april.
Gratis adgang.


Hør smagsprøver på Marie Hanskovs hjemmeside.






Tirsdag 10. april kl. 16.00

Musikalsk legestue i Klarup Kirke

Nyt tilbud for de små (fra 1 - 3 år). Se forsiden for yderligere informationer.

Marts 2012

Søndag 25. marts kl. 14

Afslutning for forårets mini-konfirmander og deres familier i Klarup Kirke

Efterfølgende samvær i sognegården.
Mandag 12. marts kl. 16.30

"Om guder og mænd" vises i Biffen

Sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Tilmelding til sognepræst Lise Lundgreen på tlf. 9831 8023 eller mail: llun@km.dk.
Efter filmen er der hyggeligt samvær, hvor der vil være mulighed for at snakke om filmen.


Lørdag 10. marts kl. 10.30

Gospel workshop i sognegården

Sidste år tilbød vi for første gang muligheden for at være med til en fantastisk dag med en workshop under kyndig vejledning af Christina Boelskifte.
Mange var begejstret for at have været med, og derfor iler vi med en god nyhed! Også i år har du mulighed for at være med og lære denne fantastisk musikgenre bedre at kende. Som sidste år munder workshoppen ud i en koncert - denne gang i Klarup Kirke.

Tilmeldingen sker til Susanne Mørk-Jensen på e-mail: smj@sandborg.dk. BEMÆRK! Der er et begrænset antal pladser på workshoppen! Ved tilmelding får du at vide, om der er plads.



Kl. 16.30

Gospelkoncert i Klarup Kirke

De to – i særklasse dygtige- musikere Christina Boelskifte (vokal og dirigent) og Michael Nordmark (pianist) står for denne gospelkoncert, som er resultat af en dags intens gospel-kor-workshop.

Alle er hjerteligt velkomne til at overvære koncerten.

Christina er eminent til at formidle gospelsangene og skabe en dejlig stemning, som man kan bære med sig hjem!

Det er gratis at deltage i såvel koncert som workshop.

Dørene åbnes til koncerten kl 16.10.
Tirsdag 6. marts kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården med Lene Holm Mortensen

Da Lene Holm Mortensens mand døde i 2009 var haven fyldt med de skønneste roser. Hun havde mistet sin mand, men ikke de mange fælles minder knyttet til roserne. Det er der kommet en historie ud af.

Et billedforedrag om roserne, som et levende symbol både på det liv, vi mennesker har sammen, og på livet, der går videre.

Foto: Christian H. Paulsen.
Søndag 4. marts kl. 11 - 14

Sogneindsamling 2012

I år sender vi i pastoratet på ny frivillige indsamlere ud for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.

Februar 2012

Tirsdag 7. februar kl. 14.30

Foredrag i sognegården: "Til toppen af Kilimanjaro"

Berit Svejgård Lund vil med flotte billeders hjælp fortælle om en rejse, som har gjort et uudsletteligt indtryk. I foredraget kommer hun bl.a. ind på, hvordan man finder sin indre styrke til at komme til toppen, om fællesskabets og den gensidige hjælpsomheds betydning.

Indtægten fra foredraget går ubeskåret til sponsorbørn i Afrika igennem Børnefonden.


Søndag 5. februar kl. 14.00

Gudstjeneste for de mindste og deres familier i Romdrup Kirke

Storebror og storesøster er velkomne til at tage deres bamse eller dukke med i kirken. Vi skal synge sammen, høre orglet spille og tale om Fadervor.

Medvirkende er Annemette Hübner, som leder babysalmesang hver tirsdag formiddag, organist Susanne Mørk-Jensen og sognepræst Lise Lundgreen.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te, saftevand og lidt sødt i sognegården.
Torsdag 2. februar kl. 19.30

Kyndelmisse i Klarup Kirke

Sognepræst Anette Melbye Madsen er liturg og aftenens fortæller, kirkekoret synger under ledelse af organist og korleder Susanne Mørk-Jensen.

Vores organist og korleder har skrevet musik til en tekst af Johannes Møllehave: ”Lyset kom til verden”, som skal fremføres, og så bliver der også lejlighed til at synge en salme skrevet af biskop Henning Toft Bro og med musik af Hans Holm: ”Nu mister mørket magten”.

Kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag for over 200 år siden, men traditionen med at fejre denne dag har fået en renæssance. Dagen har overlevet i folkelig sammenhæng, Blichers sang: ”Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude” er en medvirkende årsag til det.

Ordet ”Kyndelmisse” er en fordanskning af det latinske ”candelarum misa”, som kan oversættes med ”lysenes messe”. I den tidlige kristne kirke fejrede man Marias renselse her 40 dage efter Jesu fødsel.
Man erindrede Jesu fremstilling i templet (Lk.2,30-32), hvor den gamle Simeon taler om Jesus som et lys, der åbenbarer Guds frelse. Og siden kaldte den voksne mand Jesus sig for ”Verdens Lys” (Jh. 8,12)

I dag bruges kyndelmisse-gudstjenesten i katolsk sammenhæng til at indvie alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året.
I vores protestantiske sammenhæng indvier vi ikke lys, men Kristus som verdens lys forkyndes.

Foto: Christian H. Paulsen.

Januar 2012

Tirsdag 31. januar kl. 8.00
Konfirmanderne får i sognegården besøg fra Ægypten via Danmission

Gæstelærer er den 25-årige Dalia Rezk Naguib, som kommer fra den ægyptiske storby Alexandria. Dalia uddannet i Business Administration og arbejder til daglig som Executive Coordinator i et shippingfirma. Når hun ikke arbejder kan hun lide at tegne og lytte til musik.

Foto: Danmission.







Onsdag 25. januar kl. 13.00

Minikonfirmander i sognegården

På baggrund af en stor efterspørgsel tilbyder vi et ekstra hold minikonfirmander.

Der opstartes et nyt hold på 12 børn fra 3. og 4. klassetrin. Holdet afsluttes 25. marts.
Tirsdag 10. januar kl. 10.00

Opstart i sognegården af babysalmesang

Tilmeld jer til kirkekontoret på tlf. 9831 8808.

December 2011

Lørdag 31. december kl. 15.00

Nytårsaften i Romdrup Kirke

Vi gentager succesen fra sidste år med en lille time sammen i kirken, før året rinder ud. Efter ordene, musikken og sangene ønskes godt nytår med et glas champagne.






Onsdag 14. december kl. 19.30

Julekoncert i Romdrup Kirke med "Den Unikke Trio"

"Den Unikke Trio" består af:


Årets julekoncert byder på både traditionelle og på ny og moderne julemusik fremført af den kendte sangerinde Tina Siel, fløjtenisten og medlem af Lars Lilholt Band Tine Lilholt og deres pianist Knud Erik Thrane.

Glæd dig til en hyggelig aften, hvor vi råder til at man kommer forholdsvis tidligt. Dørene åbnes for publikum ca. 40 minutter før koncerten starter.
Tirsdag 6. december kl. 14.00

Julemøde med sognepræst Ingrid Lisby Schmidt i sognegården

”Troens Ord – Skriften på Væggen”

Sognepræst Ingrid Lisby Schmidt fra Esbjerg har en særlig interesse, idet hun gennem en årrække har samlet på gamle broderier med især bibelcitater. Det er der kommet både en udstilling og en bog ud af. Og vi skal denne eftermiddag se et udpluk af de mange billeder med broderede skriftsteder, og så skal vi høre om, hvordan denne særlige interesse opstod.

Hvis du selv har et sådant broderet billede i dine gemmer, så tag det endelig med til denne eftermiddag i adventstiden.


Torsdag 1. december kl. 19.30

Korkoncert i Klarup Kirke

FOKI – vores eget voksenkor - og tre unge solister ledsaget og guidet af pianist Karen Steengaard og vores organist/korleder står for denne aftens koncert. Amerikanske komponister har været i centrum for efterårssæsonen i FOKI og vil derfor indgå i det brede program, som selvfølgelig også omfatter kendt dansk musik. I den første afdeling skal publikum høre tre unge sangere, som er tidligere eller nuværende medlemmer af pastoratets kirkekor, nemlig Diana Haugland Jensen, Julie Holm Fruensgaard og Sarah Mørk-Jensen; de vil både optræde sammen og solo. Genremæssigt bevæger de sig fra alvorlig kirkemusik af Vivaldi til charmerende rytmiske ballader af ny dato. Programmet tager også hul på julemusikken. Alle er hjerteligt velkomne.

November 2011

Torsdag 24. november kl. 10.30

Andagt på Hellashøj
Onsdag 9. november kl. 19

"Hønsesnak & Hanegal"

Hvad kom først - hønen eller ægget? Kan man være skør i skallen og alligevel have det som blommen i et æg? Og hvad er bedst: At få en lille fjer på - eller en stor én i hatten?

Spørgsmålene spænder vidt, når Anni Gamborg og Else Marie Drost byder velkommen til en aften med bevingede ord og fællessange om folk og fjerkræ i almindelighed - og forbindelsen imellem de to arter i særdeleshed.

Arrangør: Kamillus i samarbejde med menighedsrådet.






Søndag 6. november
Alle Helgens dag i kirkerne

Ved gudstjenesterne denne dag mindes vi dem, vi mistede i det forgangne år. Se tiderne i gudstjenestelisten.
Tirsdag 1. november kl. 14.30

Sogneeftermiddag: "En kærlighedshistorie fra 2. Verdenskrig"

En rørende og dramatisk fortælling om hvordan en dansk kvinde blev forelsket i en tysk soldat. En forelskelse som ikke var velset i offentligheden under besættelsen.

Inge Pedersen fortæller om sin opvækst med en dansk moder som i sin tid havde forelsket sig hovedkuls i en tysk soldat. For Inges moder var det derfor en stor hjælp, da omgivelserne var med til at tage ansvaret således at hun ikke fik den samme behandling som andre kvinder fik.

Efterfølgende er der diskussion om de vilkår, som omverdenen bød disse kvinder under krigen med udgangspunkt i en autentisk beretning om Anne T's oplevelse i tiden efter d. 5. maj 1945.

Oktober 2011

Torsdag 27. oktober kl. 19.00

Fællessang og gode fortællinger i anledning af Spil-Dansk-Dagen - en musik- og sangaften med Bodil Heister i sognegården

Komponisten og musikeren Bodil Heister vil præsentere efterårets sange fra højskolesangbogen.

Bodil fortæller om sangenes baggrund, deres forfattere og komponister og akkompagnerer til fællessangen på klaver. Der bliver også tid til at synge fra ”Jul på slottet”, og andre af Bodil Heisters egne kompositioner.

FOKI – vores eget voksenkor- hjælper med at synge for. Vi holder en lille pause til kaffe og hjemmebag undervejs.

Gratis adgang.









Onsdag 26. oktober kl. 19

Litteraturaften I: Hildegard af Anne Lise Marstrand Jørgensen
- i sognegården ved sognepræst Lise Lundgreen

Vi skal denne gang beskæftige os med forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog "Hildegard" som udkom i 2009.

Romanen fik Weekendavisens litteraturpris samme år, og den har fået fantastiske anmeldelser. I oktober 2010 udkom fortsættelsen "Hildegard II", men det er den første del som vi skal beskæftige os med i studiekredsen i efteråret.

Lidt om bogen
Hildegard er navnet på en af middelalderens helt store kvindeskikkelser, og vi følger hende i denne første af to romaner fra barndommen, og indtil hun som voksen nonne får pavens tilladelse til at fortælle verden om sine visioner.

Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes samtid. Marstrand-Jørgensens romaner giver os et nuanceret kvindeportræt, som fascinerer også i dag.

Lidt om forfatteren
Anne Lise Marstrand Jørgensen, født på Frederiksberg i 1971, opvokset nord for København. Cand. mag. i litteraturvidenskab og anmelder for Berlingske siden 2004.

Hun har tidligere udgivet tre romaner og fire digtsamlinger. Er desuden på vej med endnu en roman.

Læs mere om forfatteren på hendes blog.

Anne Lise Marstrand Jørgensen. Foto: Isak Hoffmeyer.
Onsdag 12. oktober kl. 19

Sogneaften: Indenfor murene - kvindeliv i Afghanistan
Foredrag med jordmoder og kunstner Melaine Christensen

Mens Talibanstyret endnu var ved magten, rejste jordmoder og billedkunsteren Melaine Christensen i 1999-2001 rundt i Afghanistan. Hun arbejdede for Den danske Afghanistankomité, og skulle herved etablere en fødeklinik og uddanne afghanske jordmødre.

Under opholdet fik hun helt personelige relationer til forskellige afghaniske kvinder, og blev således inviteret indenfor bag murene. Her fik hun indblik i hvordan livet blev levet.

Fem år senere vendte Melaine Christensen tilbage til Afghanistan sammen med sin mand, Finn. Tanken var at finde ud af, hvad der var sket med landet efter talibanernes fald.

Foredraget giver os et indblik i de kontraster kvindelivet leves i. Lige fra den helt traditionelle livsførelse på landet og så til den mere moderne livsform i storbyen Herat, som ligger 650 kilometer vest for hovedstaden Kabul.

Fortællingen fortælles ved hjælp af en mosaik af fortælling, musik og billeder. Efter foredraget er der fernisering af Melaine Christensens billeder, som herefter vil kun nydes i en periode i sognegården.
Tirsdag 4. oktober kl. 14.30

Sogneeftermiddag om fascination af cykelløb og om hvad der binder os sammen som mennesker
Foredrag med Anette Melbye Madsen


Hvad er det der kan få over en million danske seere til at sætte sig foran fjernsynet og se på et af verdens hårdeste cykelløb tre uger i træk? Kan sammenhold mellem mennesker være ligeså godt som et cykelhold? Hvorfor holder nogle venskaber fremfor andre?

Til sogneeftermiddagen i sognegården fortæller sognepræst Anette Melbye Madsen om, hvad der fascinerer hende ved cykelløb. Men man behøver ikke at kunne lide cykelløb for at deltage, for det handler mere om at være menneske end om at være cykelrytter.
Det handler om både det gode, det onde og det hårde og det lykkelige. Om drømme og bristede illusioner. Om styrke og svaghed.

September 2011

Onsdag 28. september kl. 19.30

Koncert i Romdrup Kirke med ”De 3 fløjter”.

De tre kvinder i ensemblet er Trine G. Dinesen, Birgit Sonne og Birthe Brunsbjerg, og de spiller på tværfløjte, alt-tværfløjte og bas-tværfløjte.

I skrivende stund er programmet ikke lagt, men det bliver kendte klassiske satser krydret med charmerende fortællinger bagom musikken. Trioen holdt 10 års jubilæum sidste år, så de er efterhånden tæt sammenspillede og deres instrumenter giver tilsammen en klang, som vil tale til enhver.

Lyt selv! Der er gratis adgang.


Søndag 18. september

Høstgudstjeneste i kirkerne

Vi fejrer høsten med en hyggelig gudstjeneste. Kom og vær med!
Tirsdag 13. september kl. 14.30

Sogneeftermiddag med de "små" klassikere

Pianist Hans Peter Rasmussen er ved flyglet, hvorfra der strømmer kendte som ukendte klassiske klaverværker.
Musikken er komponeret af f. eks. Beethoven, Bach, Dvôrak, Schubert, Grieg og Niels W. Gade.

Så smut indenom sognegården og få en stille og afslappet stund med rolige og smukke klassikere i en travl hverdag.

Der er naturligvis gratis adgang!






Onsdag 6. september kl. 10

Nyt hold i babysalmesang
Under ledelse af Annemette Hübner

Tilmeld jer til kirkekontoret på tlf. 98318808.

August 2011

Torsdag 25. august kl. 19.00

Ny sæson starter for koret "FOKI" i sognegården

Vores voksenkor under ledelse af organist Susanne Mørk-Jensen starter op igen efter ferien. Læs mere om koret her.
Søndag 21. august kl. 10.30

Konfirmandindskrivning i Romdrup Kirke

Juni 2011

Torsdag 30. juni kl. 10.30

Andagt på aktivitetscenteret Hellashøj
Torsdag 16. juni kl. 19.30

Koncert med Christian Alvad i Klarup Kirke

En af landets fornemste guitarsolister, Christian Alvad, gæster Klarup Kirke.

Hans melodiske fingerspil tager afsæt i den nordiske tradition, men har tillige rødder i folk, gospel og blues.

Christian Alvads koncerter er også kendetegnet ved hans tætte kontakt til publikum. Han har i mange år spillet sammen med Niels Hausgaard, men hvor spændende han er som guitarist, bør opleves ved en af hans solokoncerter. Her er muligheden!

Der er gratis adgang.

Christian Alvad giver koncert i Klarup Kirke. PR-foto.
Mandag 13. juni kl. 10.30

Dåbsjubilæum i Romdrup Kirke

For fem år siden - i 2006 - blev der døbt mere end 35 børn i vore sogne, de indbydes nu til en festlig markering af 5 års-dagen i kirken, og så byder vi på kagemand i sognegården.

Kontakt kirkekontoret tlf. 98 31 88 08 eller sognepræst Lise Lundgreen tlf. 98 31 80 23 og fortæl, hvor mange I kommer.

Foto: Søren Meng Sørensen.
Mandag 6. juni kl. 19
Byvandring

Kom med en tur rundt i landsbyen Romdrup. Byen er en af de mest velbevarede randlandsbyer på kanten af Romdrup Ådal, og byder på mange unikke og smukke landsbybebyggelser.

Vi starter ved Romdrup Kirke og slutter turen igen ved sognegården, hvor der serveres kaffe, øl og vand. Samtidig er der mulighed for at se et billedshow med historiske fotos af Romdrup.

Arrangeres i samarbejde med Romdrup-Klarup Lokalhistoriske Forening.

Romdrup fra før år 1912. Foto: Ukendt.
Torsdag 2. juni kl. 11.00

Friluftsgudstjeneste i Lundby Bakker

Traditionen tro inviterer kirkerne i Aalborg Østre Provsti til friluftsgudstjeneste i de skønne Lundby Bakker.
Således bliver gudstjenesten forrettet af flere af provstiets præster, og der vil være et stort fælles kor med sangere fra alle dele af provstiet akkompagneret af Nordvestjysk Brass Band.

Som optakt til gudstjenesten vil der være mulighed for at deltage på kortere pilgrimsvandringer i skov og bakker. Pilgrimsvandringerne starter fra festpladsen kl. 9.30; der vil både være en børne- og en voksenrute.

Efter gudstjenesten er der tid til fællessang og kaffe – og gerne medbragt frokost.

Der vil i år være opstillet bænke til at sidde på under gudstjenesten. Alligevel er man velkommen til at medbringe egen stol eller tæppe.

Er man kørende i egen bil, er der mulighed for parkering ved festpladsen.
Man er velkommen til at benytte kirkebilen.

Friluftsgudstjenesten sidste år var en hyggelig omend kølig fornøjelse. Foto: Thorsten Bolvig.

Maj 2011

Torsdag 12. maj kl. 19.30
Forårskoncert - med "FOKI"- og Kirkekoret i Klarup Kirke

Hvem er så ”FOKI”? Jo, det er navnet på vores helt eget voksenkor, –en sammentrækning af det mindre mundrette: Folkekoret ved Romdrup og Klarup Kirker.
Med sine efterhånden 35 sangere måtte det nu være rimeligt med et navn!

Koncerten byder på både alvor og store smil.
Blandt titlerne er ”Halleluja” af Leonard Cohen, ”Time og dag og uge” af Anne Linnet & Johannes Møllehave, ”Vårvise” af Sebastian, klassiske satser fra påsken og meget andet godt!

Susanne Mørk-Jensen dirigerer begge kor, og Karen Steengaard er over tangenterne.

Foto: Christian H. Paulsen
Onsdag 4. maj kl. 17.00
Spaghettigudstjeneste i Romdrup Kirke

Gudstjenesten er særlig velegnet for de små, men andre børn og voksne er naturligvis velkomne.
Gudstjenesten er under ledelse af sognepræst Lise Lundgreen og Henriette Bjerg Danielsen.
Tirsdag 3. maj fra kl. 11.45
Udflugt til Jenle

Årets sogneudflugt går til den berømte digter Jeppe Aakjærs smukke hjem – ”Jenle”. Sammen med sin kone billedkunsteren Nanna Aakjær flyttede han ind i det flotte hus nær ved Limfjorden i 1907 kort efter deres bryllup.

”Jenle” består af to afdelinger; en mindestue og et udhus, hvor der er indrettet et spændende museum. På museet er der en permanent udstilling om familien Aakjær og om Jenles historie fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960’erne krydret med almene historier.

Udover selve ”Jenle” findes også et forsamlingshus hvor der er skiftende udstillinger, og endelig er der sydskoven, hvor Nanna og Jeppe Aakjær ligger begravet.

Kl. 11.45 er der afgang med bus fra sognegården, Romdrupvej 71. Vi kører igennem det smukke landskab til Jenle, hvor vi kan styrke os med 2 stk. smørrebrød ved ankomsten.

Her bliver vi delt op i hold, og der vil være rundvisning i mindestuerne med guide. Man kan desuden på egen hånd opleve stedets mange tilbud. I løbet af eftermiddagen serveres der kaffe med brød, inden vi tager turen tilbage mod Romdrup og Klarup, nogle oplevelser rigere.

Hjemkomst ca. 17.30.

Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 98318808.

April 2011

Tirsdag 12. april kl. 19.30

Alle vi fra Leipzig
En aften i sognegården om musik og djævelskab i Leipzig.

Foredraget er en del af de forberedelsesaftener i forbindelse med en menighedsrejse til Wittenberg og Leipzig som afvikles til september. Dog er alle velkomne til foredraget, og det er ingen forudsætning at man er til alle tre foredrag eller tilmeldt rejsen.

Foredraget er ved sognepræst Jens Kristian Kristiansen, Nørre Tranders.



Johann Sebastian Bach.
Tirsdag 5. april kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården

”Klokkerne over Aalborg”
Foredrag med sognepræst Marianne Christiansen

Som datter af den tidligere biskop for Aalborg Stift har Marianne Christiansen altid haft et nært forhold til det kristne livssyn , der bærer hende den dag i dag.

Gennem sin opvækst har hun haft sin gang i Aalborgs kirker, og Marianne Christiansen vil fortælle om en spændende barndom og ungdom i den nordjyske ”hovedstad”.

Marianne Christiansen er datter af biskop Henrik Christiansen, og er gift med organist Henrik Svane. Hun opstillede til bispevalget i Aalborg Stift sidste år, og er i dag sognepræst i Løgumkloster sogn.

Foto: Christian Roar Pedersen.

Marts 2011

Onsdag 30. marts kl. 16.45
Filmaften i Biffen, Nordkraft

”Goodbye, Lenin” - prisbelønnet tysk komedie

Filmen handler om den østtyske alenemor Christiane Kerner, som siden 1979 har måtte tage sig af sine børn Alex og Ariane efter at hendes mand er hoppet af til Vesten til fordel for et nyt og bedre liv sammen med en vesttysk kvinde. Som reaktion bliver Christiane Kerner en glødende tilhænger af det østtyske kommunistregime og opdrager sine børn til at være det samme.

Lige indtil en fatal efterårsdag i 1989, da Christiane får et alvorligt hjertetilfælde og går i koma, fordi hun ser sin nu voksne søn Alex blive anholdt af det østtyske Volkspolizei for at have deltaget i en ”mandagsdemonstration” vendt imod styret. Hun vågner sidenhen op til en verden, hvor det østtyske styre er brudt sammen og hvor folket får reformer og frie valg til alt. En verden som børnene gør alt for, at deres mor ikke skal opleve. De frygter, at hun vil få et chok som hun ikke vil overleve, hvis hun erfarer, at hendes elskede DDR nu er blevet fortid og den røde farve overtaget af den fra vestkommende læskedrik ”Coca-Cola”.

Filmen er både en rørende og morsom fortælling om hvordan Christianes børn forsøger at skrue tiden tilbage uden deres mor opdager det.
”Goodbye, Lenin” er blevet begavet med adskillige filmpriser og var også ”flagskib” for den revival-bølge som skyllede ind over Tyskland ti år efter genforeningen.

Efter filmen er der mulighed for at blive i de hyggelige lokaler hos Biffen og spise sammen, mens indtrykkene fra filmen bliver vendt.
Tirsdag 1. marts kl. 14.30
Sogneeftermiddag i sognegården
Hans Fugl – en udvandrerkrønike
Foredrag med Marianne Hesselholt

Historien om udvandreren Hans Christian Fugl er historien om den udvandring, som udspandt sig fra midten af 1800-tallet.

Vi følger Hans Fugls fodspor fra opvæksten i en fattig skomagerfamilie på Lolland i starten af det 19. århundrede. Videre til udvandringen til Argentina, hvor han bl. a. begyndte at opdyrke hvede, og frem til at han vendte hjem til Danmark for at bosætte sig på Frederiksberg.

Foredraget om Hans Fugl tager afsæt i Marianne Hesselholts to bøger, og der vil tillige blive forevist billeder fra rejser på den argentinske pampa.

Februar 2011

Lørdag den 19. februar kl. 10.30
Gospel workshop med Christina Boelskifte i Romdrup Kirke

Indled vinterferien med et gevaldigt skud energi og humør! Kom med til gospel workshop med den rutinerede og anerkendte sanger og gospelinstruktør Christina Boelskifte.

Christina er født i USA, men har været bosiddende i Danmark gennem mange år. Hun er uddannet på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Christina Boelskifte er en rutineret og erfaren solist og korsanger. Således har hun sunget med kendte danske navne som Caroline Henderson, Nik & Jay, Stig Rossen og Søren Poppe, men også udenlandske navne som Sir Cliff Richard, Precious Wilson og Robert Palmer. Genremæssigt spænder Christina vidt.

Men hun er også en populær, engageret og dygtig gospelinstruktør, og det er som sådan Christina Boelskifte skal lede vores gospel workshop. Hun er kendt for med sine gospel workshops og teambuilding, at skabe energi, glæde og begejstering blandt deltagerne. Noget som er en vigtig del af gospel-genren.

Tilmeld dig gospel workshop’en hos Susanne Mørk-Jensen på mailadressen: smj@sandborg.dk
Lørdag den 19. februar kl. 16.30
Værkstedskoncert/Gospelkoncert i Romdrup Kirke

Workshop’en munder ud i en fantastisk faverig gospelkoncert. Alle er inviterede og der er gratis adgang!
Onsdag den 2. februar kl. 19.30

Kyndelmisse i Klarup Kirke

Der er igennem mange år digtet løs om denne dag, kyndelmisse. Bare tænk på Steen Steensen Blicher der i "Det er hvidt herude" nævner: "Kyndelmisse slår sin knude".
Fra gammel tid er det vendepunktet fra den kolde og mørke vinter til lysere tider og forårets komme. Men kyndelmisse var også kendt tidligere for at man brugte højtiden til at indvie de lys (kandelabre) der skulle bruges i kirken i det kommende år.

I kirken i dag markerer vi kyndelmisse med en særlig gudstjeneste, hvor vi i ord og toner fejrer dagen.

Foto: Christian H. Paulsen
Tirsdag den 1. februar kl. 14.30
Krigens By – Aalborg 1940-1945
Foredrag med forfatteren Hans Gregersen i sognegården

I 2009 udgav forfatteren Hans Gregersen bogen om besættelsen, som den blev oplevet i Aalborg. Fem år – fra 1940-45 - som blev en af de mest dramatiske i byens historie.

Allerede om morgenen den 9. april blev Aalborg invaderet af tyske specialenheder, som øjeblikkeligt fik eroberet lufthavnen, så den kunne bruges til videre transport til Norge.

I de fem år som besættelsen varede blev Aalborg til tider plaget af heftige angreb fra englænderne, og aalborgenserne fik hurtigt lært det indre af tilflugtslokalerne at kende.

Det er således en spændende, dramatisk og skelsættende fortælling, som forfatteren Hans Gregersen vil fortælle om til sogneeftermiddagen.

Du kan se gamle filmoptagelser af besættelsen i Aalborg her.

Januar 2011

Søndag den 16. januar

Y Mens Club markerer deres årlige gudstjenestedag

Y Mens Club er en kristelig humanitær organisation med udspring i KFUM & K.
Lørdag den 15. januar kl. 13.30

”Ligusterkirken” – debatmøde om folkekirken i sognegården

”Det startede med et klask på låret”. Sådan beskriver Pernille Vigsø Bagge sit møde med Bo Nygaard. De to teologer var til et møde i Bruxelles som hhv. næstformand i Folketingets kirkeudvalg og redaktør og informationsmedarbejder i DSUK(Danske Sømand- og Udlands Kirker) og kendte kun hinanden sporadisk. Bo troede Pernille kom fra Nordsjælland, og omvendt troede Pernille at Bo måtte være embedsmand i Kirkeministeriet.

Men da biskop Peter Skov-Jespersen fik introduceret de to overfor hinanden, faldt alting på plads. Deraf klasket på låret – for de kommer nemlig fra hver sin side af Limfjorden – Pernille fra Løgstør og Bo fra Sulsted.

Sammen har de en holdning til Folkekirken og de påvirkninger der sker i øjeblikket. Hvordan ligger det med forholdet mellem stat og kirke? Skal folkekirken være den opdragende part overfor børn og unge i forholdet til kultur og religion? Prædiker præster partipolitik fra prædikestolen om søndagen, eller er det faktisk politikerne, som slæber religionen med op på talerstolen i Folketinget?

Resultatet kan læses i deres fælles debatbog ”Ligusterkirken”, som udkom tidligere i 2010, og den bliver fulgt til dørs af en landsdækkende debatturné, som bl. a. kommer forbi sognegården i Romdrup.

Kom og vær med til et par timers underholdende, begavet og fremfor alt en holdningspræget debat mellem Pernille Vigsø Bagge og Bo Nygaard! Der er gratis adgang.

Læs også Bo Nygaards blog på folkekirken.dk.

Foto: Martin Munch.
Mandag 10. januar kl. 15 - 18

Åbent hus i sognegården
Kom og hør om de nye sorggrupper for børn og unge

Alle interesserede er velkomne til at høre mere om de to nystartede sorggrupper for børn på Klarup Skole. Grupperne startes op i Kræftens Bekæmpelses regi og støttes af Romdrup-Klarup Menighedsråd, Klarup Skole og Lions Club, Klarup.

Læs mere om sorggrupper på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.


Mandag den 10. januar kl. 18.30

Gør en forskel – også for dig selv
”Dansk-Indisk Børnehjælp” i sognegården

I anledning af det Europæiske Frivillighedsår 2011 sætter Dansk – Indisk Børnehjælp fokus på den frivillige indsats via en lang række lokale arrangementer. Dette foredrag er det første i rækken af aktiviteter, og her kan du høre 2 frivillige fra Dansk – Indisk Børnehjælp fortælle om deres opgaver og oplevelser i arbejdet med det farverige og varme Indien. Foreningen har eksisteret i 13 år og samarbejder med lokale indiske organisationer om at forbedre forholdene for piger og kvinder. Samtidig er indsatsen i Danmark udelukkende baseret på frivilliges arbejdskraft og engagement.

Kom til et interessant og inspirerende foredrag om det at være frivillig i Dansk – Indisk Børnehjælp ved initiativtager Tine Elisabeth Larsen og bestyrelsesmedlem Lisbeth Lynggaard-Jørgensen.

Hvem ved – måske er det noget for dig?

December 2010

Tirsdag 21. december

Juleafslutning i Romdrup Kirke



I kirken ligger der salmehæfter, hvor vi skal synge: "Et barn er født i Bethlehem", "Dejlig er den himmel blå" og "Glade jul".
Torsdag den 16. december kl. 10.30

Andagt på Aktivitetscenteret Hellashøj
Torsdag den 16. december kl. 19.30

Julekoncert i Romdrup Kirke

Årets julekoncert er med folkemusikerensemblet ”Zenobia”, som vi havde besøg af i juni måned.
Nu er de her igen med et program fra deres nyeste cd ”I Vintermørkets Hal” som netop er udkommet.

"Zenobia" består af harmonikaspilleren Mette Kathrine Jensen, pianist Charlotte Støjberg og sangerinde Louise Støjberg.
Virtuost, begavet og med stor udstråling leverer de dansk folkemusik med strejf af rock, pop og tango. Det er faktisk så godt, at humørbarometret kun kan stå på flot efter en time i deres musikalske selskab.
Prøv selv!
Tirsdag den 7. december kl. 14.00

De 9 læsninger i Klarup Kirke

Vi markerer advent og julens snarlige kommen med en kort gudstjeneste. Derefter er der hyggelig samvær i sognegården.

Musikgudstjenesten er fast led i juleforberedelserne i den engelske kirke og afholdes efterhånden også i mange danske kirker. Under gudstjenesten bliver der læst ni tekster fra Bibelen fra skabelsen over syndefaldet til profetierne om Frelseren, der skal komme, og fødslen i Betlehem. Der vil være fællessalmer at synge med på, og kirkesanger Maria Søgaard Nielsen samt sopran Sarah Mørk-Jensen vil synge duet og solo. Organist er Susanne Mørk-Jensen og liturg er sognepræst Mikael Byrial Jensen.

Efter gudstjenesten vil der være gløgg og æbleskiver i sognegården, en julehistorie, kaffe og småkager, et slaw julebingo samt til sidst en ønskekoncert med de salmer og sange, man gerne vil have sunget.

Alle er velkomne til en stemningsfuld gudstjeneste og hyggeligt samvær bagefter! Kirkebilen kører både til Klarup Kirke og til sognegården.
Fredag den 3. december kl. 10.00(ca.)

TRIOfabula opfører "Dejlig er den Himmelblå"

- En kirkeopera om vejen til Bethlehem
For børn og voksne fra 0 år.

"Dejlig er den Himmelblå" er fortællingen om De 3 vise Mænds vandring efter stjernen til Bethlehem. Grundtvigs oprindeligt 19 vers lange digt, er tekstforlægget. Kendte og ukendte melodier, der er skrevet til salmeteksten, er vævet sammen til en kirkeopera fyldt med ømhed og poesi. Operaen rummer også musik af GF Händel, temaet fra Olsenbanden og en enkelt rap om ”en stjerne med hjerne..”.
Det dramatiske højdepunkt er naturligvis synet af Jesusbarnet i Bethlehem.

Rammen er Grundtvigs egen: ”Skolemesterens” formanende ord om Jesusbarnets betydning for os mennesker. Heri fortæller skolemesteren så historien via hovedpersonerne: Den gamle stjernemand, Kongen i Østerland og kongens Søn.
I TRIOfabulas hænder får Skolemesteren dog sit at se til, eftersom eleverne ikke er helt så lydhøre, som forventet….

Dejlig er den Himmelblå er en historie, der fortælles sammen med publikum. De fleste mennesker kender Grundtvigs ”Himmelblå”, men i TRIOfabulas hænder får historien en ekstra dimension. Den er nænsomt og poetisk fortalt med stor respekt for originaloplægget.

Der er noget at glæde sig til!

Da deltagerantallet til de enkelte forestillinger er begrænset, er vi indstillet på, at der kan blive behov for flere forestillinger. Derfor er det vigtigt for os - af hensyn til Trio Fabula – at I tilmelder jer senest 18. november.

Af samme grund kan der blive rykket lidt på klokkeslæt. Alle forestillinger bliver dog afholdt om formiddagen og de varer ½ time. Deltagelse er gratis.

Tilmelding og spørgsmål til organist Susanne Mørk-Jensen på mail smj@sandborg.dk eller på tlf 40 96 93 54.

TRIOfabula er et opera- og koncertensemble, som har eksisteret siden 2000. Den består af ensembleleder Tine Skau, Ingvil Bjaastad og Lisa Balle. De har alle gået på Det Fynske Musikkonservatorium, hvorfra de kender hinanden. TRIOfabulas ambition har fra ensemblets start været at præsentere musikdramatik, klassisk musik og gode historier for både børn og voksne. TRIOfabulas kirkeoperaer skrives af ensembleleder Tine K. Skau og produceres af ensemblet i fællesskab.

November 2010

Torsdag 25. november kl. 19.30

Vinterkoncert med voksenkor og kirkekor i Romdrup Kirke

Så er Romdrup og Klarup sognes eget voksenkor og kirkekor klar med et nyt koncertprogram, og der er i skrivende stund planlagt bla. flere gospelnumre og selvfølgelig en juleafdeling med både sange, carols og salmer. Meget kan ske gennem efterårets øvegange- nye ideer kan fødes , andre forkastes, men jeg tør love en underholdende koncert med gode rytmer, lækre harmonier og flotte klassiske satser. Kom og oplev to kor, der kan sprede en masse lys på en mørk novemberaften.
Susanne Mørk-Jensen, korleder
Søndag 7. november

Alle Helgens dag i kirkerne

Ved gudstjenesterne denne dag mindes vi dem, vi mistede i det forgangne år.








Onsdag 3. november kl. 19

Litteraturaften i sognegården - ved sognepræst Lise Lundgreen

Vi fortsætter med Ingo Schulzes bog ”Adam og Evelyn”.
Tirsdag 2. november kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården
Foredrag ved psykologistuderende Kirstine Stenholt Østergaard

”Sydafrika – kontrasternes land”

I sommers var Sydafrika vært ved verdensmesterskaberne i fodbold. I en hel måned hvilede verdens øjne på et land som dagligt slås med de til tider ret store kontraster som findes blandt befolkningen, og tillige har en grum fortid i bagagen.

Forskelle mellem rig og fattig, og de voldsomme former for kriminalitet er Sydafrika først og fremmest kendt for – langt udenfor landets grænser. Men der er også positive sider af det enorme land syd for Ækvator.

Kirstine Stenholt Østergaard har besøgt landet som volontør – udsendt fra Løgumkloster Højskole – i fem måneder. Med udgangspunkt i de føromtalte kontraster vil hun fortælle om gadebørnenes hverdag, skoleundervisningen og om hendes arbejde på hospitalet ”Somerset” i Cape Town.

Kirsten fortæller også om, hvad der fik hende til at rejse ud og hjælpe andre mennesker i nød. Samt om hun selv mener, at have gjort en forskel.

Oktober 2010

Søndag 31. oktober kl. 10.30

BUSK-gudstjeneste i Romdrup Kirke - ved sognepræst Mikael Byrial Jensen

BUSK står for Børn, Unge, Skole og Kirke.
Dagens gudstjeneste er næsten som den plejer at være, men der er ikke bibelske læsninger eller en prædiken. Derimod er det 7.a på Klarup Skole som sammen med sognepræst Mikael Byrial Jensen udfører ungdomsgudstjenesten - med diasshow, indeholdende billeder taget af konfirmanderne selv, en dialog mellem Gud og "folket", der bliver spillet moderne musik og vi skal synge nye salmer.

Kom og vær med! Alle er velkomne - unge som gamle!
Onsdag 27. oktober kl. 19

Litteraturaften i sognegården - ved sognepræst Lise Lundgreen

I kølvandet på murens fald i 1989 er der opstået en såkaldt Wende-litteratur, dvs. en litteratur som beskriver den forandring og den ”omvendelse”, der fandt sted i det tidligere øst- og vesttyskland, da grænserne igen åbnedes, og et samlet Tyskland blev en mulighed og en realitet.

Ingo Schulze tager os i romanen ”Adam og Evelyn” med tilbage til sensommeren 1989, vi læser den sammen og diskuterer den.

Vi fortsætter med bogen til den næste litteraturaften d. 3. november.

Læs mere om Ingo Schulze på hans tyske hjemmeside.

Onsdag 13. oktober kl. 19

Sogneaften i sognegården
Foredrag med Susanne Vind - om Sanderumgaards romantiske have


Susanne Vind har i de sidste 10 år beskæftiget sig med den Romantiske Have på Sanderumgaard. Haven som i næsten 200 år har sovet tornerosesøvn, bliver nu vækket til live. Efter en gennemgribende restaurering, blev haven åbnet for offentligheden i maj 2010.

Susanne Vind bor på Sanderumgaard gods, og har igennem sin personlige interesse for stedets betydningsfulde haveanlæg, arbejdet for at den Romantiske Have igen skal på landkortet og være en af de førende haveanlæg i Danmark, som den var på sin storhedstid.

Igennem sin mangeårige research har Susanne Vind fået et indgående kendskab til 1700 og 1800-tallets havehistorie, og til den historie der spinder sig om havens grundlægger Johan Bülow.

Adelsmand – hofmand og havemand
Hvem var Johan Bülow og hvordan voksede en ung adelsmand op i midten af 1700-tallet? Hvordan blev han Frederik VI nære og fortrolige Hofmarskal og hvorfor faldt han i unåde? Hvordan og hvorfor skabte han en af datidens mest berømte haveanlæg på Sanderumgaard?

Det er nogle af de spørgsmål Susanne Vind kommer ind på i første halvdel af foredraget. Samtidig møder vi spændende personligheder som Struense, Christian VII og Frederik VI.

Et haveanlæg bliver vækket til live
Anden halvdel af foredraget handler om Susanne Vinds arbejde med haveanlægget i dag. Hvilke tanker gør man sig når man skal restaurerer en kulturarv, hvordan skal det finansieres, hvilke udfordringer støder man på undervejs, og hvordan tegner fremtiden for sådan et haveanlæg.

Læs mere om Sanderumgaard.
Læs mere om Susanne Vind.
Lørdag 9. oktober kl. 10 - 14

Høstmarked på Kirkens Korshærs gårdprojekt

Traditionen tro åbner Kirkens Korshær dørene op for årets høstmarked.
Her er der mulighed for at gøre en god handel. Der er mulighed for at købe gårdprojektets grøntsager; såsom de populære porrer og ellers alt lige fra kartofler og gulerødder til pyntegræskar.
I salgsboden kan du købe de velkendte sterinlys samt andre produkter fra gårdprojektets værksteder. Loppemarkedet byder sig til med en masse flotte møbler, nips og andre sjove ting som skal ses.
Via sponsorater fra lokale butikker og virksomheder kan der også bydes på amerikansk lotteri og tombola med flotte præmier.
Som ekstra krydderi til ”muntre køkken” og ”fiskedam” er der i år kommet nye aktiviteter til:”Tip en Ged” og ”Det rappe Andespil”. Så der er noget til børn i alle aldre.
I dagligdagen er Gårdprojektet ikke åbent for besøgende, men til det årlige høstmarked slår vi dørene op og byder alle velkommen.
Gårdprojekt er et tilbud om frivillig social aktivering til marginaliserede mennesker. Deltagerne kan være mennesker, der har problemer med alkohol, stoffer, psykisk sygdom, ensomhed – og dét at passe ind i samfundets almindelige normer. På Gården kan deltageren opleve at blive en del af et fællesskab, hvor den enkelte får mulighed for at byde ind med det, han er god til. Samtidig er der mulighed for at finde nye eller genfinde gamle kompetencer. Alle kommer anonymt og frivilligt.
Gårdprojektet bliver hvert år benyttet af ca. 100 forskellige mennesker, som ved fælles hjælp driver det lille landsted med stor have, lidt dyr samt værksteder til træ, smede- og kreativt arbejde.

Tirsdag 5. oktober kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården
Foredrag ved Else Asp-Poulsen

”Den unge Harald”

I 1862 kom en ung københavner til Aalborg. Det var virkelig et stykke udkantsdanmark, han kom til. 10.000 mennesker boede der i byen på det tidspunkt, og bortset fra Budolfi Kirke, Aalborghus Slot og Jens Bangs Stenhus bestod byen mest af lave bindingsværkshuse. Men Harald Jensen indtog byen og satsede på akvavitten. Dette indbringende valg og Harald Jensens dygtighed kom byen til gode, idet han blev en stor mæcen for uddannelse, kunst, sundhed og sport. Det resulterede bl.a. i Haraldslund og museet i Algade, som er de mest kendte ting. Historien om den unge Harald Jensen, som hellere ville have været kunstmaler, er til gengæld ikke så kendt.
Søndag 3. oktober kl. 17

Koncert i Klarup Kirke
"Salmer i sorg og glæde"

Medvirkende: Hans Dal

Sammen med sin hustru forfatteren Marianne Harboe, har guitaristen og komponisten Hans Dal komponeret 30 salmer, fordelt på følgende måde, at Marianne Harboe skrev teksterne mens husbonden Hans Dal tilføjede melodierne, som er skabt udfra inspirationen fra den nordiske folke- og visetradition.
Resultatet er en stemningsfuld musik, som på fornem vis klæder de poetiske og indholdsmættede tekster. Et godt bud på fremtidens salmer.

Hans Dal er også skuespiller og har været med til at udvikle og medvirke i DR’s julekalender ”Nissebanden” og ”Nissebanden på Grønland”.

Koncerten forventes at vare en time, og der er gratis adgang.





September 2010

Onsdag 29. september kl. 17

Spaghetti-gudstjeneste i Klarup Kirke med efterfølgende spisning i sognegården

Børn og voksne opfordres til at tage frugt og blomster med i kirke, da vi skal høre og synge om høsten.

Henriette Bjerg Danielsen medvirker.
Tirsdag 21. september kl. 19

Sangaften i sognegården
”de nye salmer og den nye præst”

Med sognepræst Mikael Byrial Jensen og organist Susanne Mørk-Jensen

Den nye sognepræst vil fortælle om sine favoritter blandt salmerne fra den seneste salmebog. Dette krydres med personlige betragtninger og anekdoter.

Organist Susanne Mørk-Jensen akkompenerer til salmerne.
Tirsdag den 7. september kl. 14.30

Sogneeftermiddag i sognegården

Folkekirken – også i udlandet
Bo Nygaard Larsen vil fortælle om de mange aspekter af at være Dansk kirke i udlandet


Vi kender den hvidkalkede landsbykirke på bakketoppen. Det er her, vi er blevet døbt, konfirmeret og gift – præcis som vore forfædre før os. Dermed er vi en del af en unik historie, der forbinder folk og kirke. Men for flere tusinde danskere ser kirken ganske anderledes ud og ligger måske flere tusinde kilometer fra fædrelandet. De er danskere i udlandet, og deres kirke er en sømands- og udlandskirke. Alene det fortæller om, hvor stor en betydning folkekirken har for mange. Selvom – eller netop fordi – man bor langt væk, er der fortsat behov for at kunne komme i en kirke.

Faktisk viser undersøgelser, at danskere i udlandet brugere kirken mere, end de ville have gjort, hvis de var blevet i Danmark.

Folkekirkens tilstedeværelse i udlandet skyldes Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, der siden 1867 har arbejdet for at skabe kirkelige rammer for danskerne ude.

Denne eftermiddag vil Bo Nygaard Larsen, redaktør og informationsmedarbejder i DSUK, fortælle om kirkearbejdet ude i verden og om, hvorfor det er vigtigt, at det bliver støttet herhjemme.

August 2010

Søndag den 16. august

Koncert i Romdrup-Klarup Sognegård, Romdrupvej 71.

Medvirkende: Mads Granum Kvartet

Som noget nyt deltager vi i år i den aalborgensiske jazzfestival ”Den blå festival”, og vi har i den anledning fornøjelsen af at præsentere Mads Granum Kvartet.

Kvartetten er kendt for sine personlige jazzfortolkninger af kendte danske salmer, højskolesange og kristen arabisk musik, og har spillet for fulde huse i både Danmark og Tyskland. Gruppen har spillet over 100 koncerter siden 2004 og har derudover udgivet CD´erne "Hymns in time" (2006) og "Between Traditions" (2009). Begge CD´er har høstet anmelderroser og Danmarks Radio har på landsdækkende TV brugt musikken fra Cd´erne som underlægning til tre forskellige programmer - herunder "Årets gang i Kongehuset 2008".
Koncerten er krydret med spændende og humoristiske introduktioner undervejs.

Mads Granum, der til daglig fungerer som organist i Lindevang Kirke nær København, har spillet sammen med bl.a. Per Nielsen, Preben Kristensen og Stig Rossen.

Besætningen til koncerten er

Mads Granum, piano
Jakob Rose, saxofon
Thomas Ovesen, kontrabas
Ricco Victor, trommer

Lyt allerede nu til musikken på madsgranum.dk

Arr.: Romdrup-Klarup Menighedsråd
Gratis entré.

Juni 2010

Torsdag den 10. juni

Koncert i Romdrup Kirke

Medvirkende: Zenobia

Argentinsk tango, dansk folkemusik og så lige et snert af pop. Disse er ingredienserne til en vidunderlig sommeraften, hvor Louise Støjberg, Mette Katrine Jensen og Charlotte Støjberg i trioen ”Zenobia” optræder på hhv. vokal, harmonika og piano. Zenobias udgangspunkt kan næsten ikke være mere dansk. Alle tre piger kommer oprindeligt fra den lille sydjyske by Egtved og har rødder i byens stærke musikalske miljø. Rødderne har de taget med sig i forbindelse med deres uddannelse på så forskellige retninger såsom rytmisk musik, folkemusik og musikvidenskab. Sideløbende optræder de i forskellige sammenhænge indenfor hver deres specialer.

I 2008 udgav Zenobia cd’en ”Midnat”, hvor den kendte Midsommervise fik ny melodi. Ej heller en af de mest kendte salmer fra bl. a. Højskolesangbogen - ”I østen stiger solen op” gik ramt forbi – også dén fik nye melodiske ”klæ’r” på cd’en. Mange af sangene bærer præg af at være krydret med den sanselighed og kant, som man kender fra den argentinske tango og fra jazzpoppen. Med andre ord kan man glæde sig til en aften, hvor middelalderkirken på bakken får musikalske farver og feelings, når tre piger fra Egtved gæster Romdrup.

Du kan allerede nu lytte til noget af Zenobias musik på: myspace.com/zenobiatrio.

Maj 2010

2. pinsedag (Mandag) den 24. maj

Til gudstjenesterne denne dag kl. 9 i Romdrup Kirke og 10.30 i Klarup Kirke indsætter provst Peter A. Krogsøe Mikael Byrial Jensen som ny sognepræst på halv tid i pastoratet.
Efter gudstjenesterne kl. 12 er menighedsrådet vært ved en officiel reception i sognegården, Romdrupvej 71, hvor der vil være lejlighed til at møde den nye sognepræst.
Torsdag den 13. maj kl. 11.00

Kristi Himmelfartsdag markeres med en friluftsgudstjeneste for hele Østre Provsti i Lundby Bakker

Vi gentager succesen fra sidste år og fejrer Kristi Himmelfart i Lundby Bakker ved Gistrup. Gudstjenesten er et fællesarrangement for alle sogne i Aalborg Østre Provsti.

Således bliver gudstjenesten forrettet af flere af provstiets præster, og der vil være et stort fælles kor med sangere fra alle dele af provstiet akkompagneret af Nordvestjysk Brass Band.

Som optakt til gudstjenesten vil der være mulighed for at deltage på kortere pilgrimsvandringer i skov og bakker.

Pilgrimsvandringerne starter fra festpladsen kl. 9.30, og der vil både være en børne- og en voksenrute.

Efter gudstjenesten er der tid til fællessang og kaffe – og gerne medbragt frokost. Der vil i år være opstillet bænke til at sidde på under gudstjenesten. Alligevel er man velkommen til at medbringe egen stol eller tæppe.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes gudstjenesten til Gug Kirke.

Er man kørende i egen bil, er der mulighed for parkering ved festpladsen.

Tirsdag, den 4. maj kl. 12.30
Sogneudflugt til KUNSTEN og Utzon Center
Vi får en introduktion til museet samt en omvisning med fokus på Erik vejstrups samling og på særudstillingen ”Hjem til Kunsten”.
Efter lidt tid på egen hånd, kører vi til Utzon Center, hvor vi nyder eftermiddagskaffen.

April 2010

Langfredag den 2. april kl. 16.00
Koncert i Romdrup kirke
”Hil dig frelser og forsoner”
En Johannespassion med Duo Danica
Et passionsforløb opbygget på en ny måde med basis i det meget poetiske Johannesevangelium, oplæst af teolog Emmy Haahr. Teksten understøttes af komponisten Bo Grønbechs påskemusik for orgel og obo, der lægger sig tæt op ad teksten og gør den nærværende. Duo Danica består af Merete Hofmann der er solo-oboist i Århus Symfoniorkester og Asger Troelsen, organist og kantor i Ravnsbjergkirken i Århus. Der er lagt op til en smuk og intens oplevelse langfredag. Alle er velkomne.
Tirsdag den 6. april kl. 14.30
Foredrag i sognegården
Om Kirkens Korshærs gårdprojekt
Kirkens Korshær er Folkekirkens diakonale arbejde. Et tilbud til udsatte mennesker, der hentes inde i Aalborg og tages ”med på landet” for at de kan deltage i fællesskabet og aktiviteterne i projektet. Et alternativ til en hverdag med misbrug, ensomhed, fysisk og psykisk sygdom og elendighed. Lokalt i Klarup er Gårdprojektet nok mest kendt for sit årlige høstmarked, men nu er det muligt at få mere at vide om hverdagen og idéerne bag Gårdsprojektet i Klarup.
Torsdag den 22. april kl. 19.00
Forårskoncert i Klarup Kirke - med vores voksenkor og kirkekoret.
Romdrup og Klarup Kirkers nye voksenkor runder sin anden sæson af med en koncert i forårets tegn i samarbejde med pigerne fra Kirkekoret.
Vi fortsætter den gode stemning fra korenes julekoncert, hvor taget var ved at lette på den gamle kirke!
På programmet er der nu bla. svenske viser, flotte morgensalmer, noget om kærlighed og noget om påske.
Blandt komponisterne er John Høybye, Sebastian, Fr. Schubert, Birger Schöberg m.fl.. Der bliver også plads til et par fællessalmer. Kom og glæd jer sammen med korene over, at vi fik has på den barske vinter!

Marts 2010

Tirsdag, den 2. marts kl. 14.30
Foredrag i sognegården: ”Når det regner på præsten”
Et historisk foredrag om sognepræster og sognefolk fra 1550-1750 ved Morten Fink-Jensen, medforfatter på årets historiske udgivelse i 2009.
Det gamle ord om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen, får en ny fortolkning i omtalte bog. Heri følger vi gennem en periode på 200 år otte ”sager” om otte forskellige præster fra forskellige egne af landet. Og vi kommer ikke udenom konflikterne, bl. a. hører vi om Jørgen Friis, der kom i fængsel, fordi en adelsfrue ikke kunne lide hans prædikener, og vi er også med, når en præst i Nakskov må begrave 123 mennesker efter pestepidemien i 1620.
Tirsdag, den 23. marts kl. 17.00
Påskeforestilling i Klarup kirke for børn
Medvirkende: Hans Jørn Østerby
Gennem sang og musik, drama og fortælling, trylle og bugtale, skal vi opleve en forestilling om påskens begivenheder.
Onsdag, den 24. marts kl. 19.00
Foredrag i sognegården
Færøerne i ord og billeder – ved sognepræst Lisbeth Michelsen, Vodskov.

Februar 2010

Tirsdag den 2. februar kl.14.30
I sognegården. "Klokkerne over Aalborg"
Sognepræst Marianne Christiansen Marianne Christiansen vil fortælle om sin barndom, opvækst og ungdom i Aalborg. Vi skal høre om hendes gang i Aalborgs kirker og om det kristne livssyn, der bærer hende idag. Marianne Christiansen er datter af tidligere biskop Henrik Christiansen, har været provst i Skørping, og virker nu som sognepræst i Thisted. Endelig stiller Marianne Christiansen op som kandidat til bispevalget i Aalborg Stift.
Torsdag den 11. februar kl. 19.00
I sognegården. Kristendom, krimi og ondskab. Foredrag med Professor Gunhild Agger, Aalborg Universitet
Mytisk og religiøst stof spiller en stor rolle i den moderne krimi. Det er påfaldende, at dette stof bruges til at profilere den ondskab, der er et gennemgående kriminelt motiv. Begrebet om det onde knyttes på den måde til urgamle forestillinger om skyld og skam, hævn og straf, tilgivelse og forsoning. Kilderne er mange - fra australske urmyter til Bibelens mest slagkraftige historier, fra diverse religiøse sekters tro og adfærd til ganske almindelig (folke)kirkelig kristendom. Men hvordan sker det? Og hvorfor? Det vil foredraget belyse ud fra nordiske forfattere som Jo Nesbø, Karin Fossum, Arne Dahl, Elsebeth Egholm og Christian Jungersen.
Torsdag den 25. februar kl. 10.30
Andagt på aktivitetscenter/Hellashøj.

Januar 2010

Torsdag den 14. januar kl. 19.00
I sognegården. Voksenkor starter igen.
Nåede du ikke med i voksenkorets første sæson er der her en ny chance for at hoppe på. I efteråret har 28 meget sangglade mennesker i næsten alle aldre (fra 21 år og op) gjort sognegården til et festligt sted hver torsdag aften kl. 19.00-20.30. Vi får rørt både krop, stemme og smilebånd og sunget en masse flerstemmigt i forskellige genrer, ligesom også højskolesangbogen er en tur fremme hver gang. Alle er velkomne. Hvis man er meget i tvivl, om man synger rent, er det dog en god idé at bede dirigenten om en lille stemmeprøve først. Det er ikke nogen betingelse, at man har sunget i kor før. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig, men man er velkommen til at stille spørgsmål til dirigenten på smj@sandborg.dk eller på tlf. 40 96 93 54.
Tirsdag den 19. januar kl. 10.00 I sognegården. Babysalmesangen starter igen
Fra 19. januar er vi igen i gang med babysalmesang for børn mellem 4 og 12 måneder, det er tirsdage kl. 10 i sognegården, og stadig med Henriette Bjerg Danielsen som leder. Kommende datoer: 26/1, 2/2, 9/2, 16/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3. Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 98 31 88 08.
Lørdag den 23. januar kl.13.30
I sognegården. “Livsglæde og stjernestunder”
Foredrag med Thyra Frank, leder af plejehjemmet “Lotte” på Frederiksberg. Her gemmer sig kimen til noget der godt kunne være et eventyr, men som er ganske vist. “Lotte” er et plejehjem som i alt er netop, hvad ordet plejehjem er og burde betyde, omsorg og overskud og er drevet af den karismatiske leder, vi denne dag får besøg af. Tilmelding til kirkekontoret tlf. 98 31 88 08
Torsdag den 28. januar kl. 10.30
Andagt på aktivitetscenter/Hellashøj
Søndag den 31. januar kl. 16.30
I Klarup kirke.
“Gioia” opfører familie forestillin-gen ”Guds lille klovn” med fortælling og musik. Tag med GIÒIA på en rejse tilbage til 1300-tallets Italien. Tomei de Paolo’s børnebog ”Guds lille klovn” bliver fortalt på rim og vers i en gendigtning af Johannes Møllehave, vekslende med den tids iørefaldende musik arrangeret for blokfløjte, percussion og portativ (bærbart middelalderorgel). Historien handler om den lille middelalderdreng Alfredo, der blev Italiens bedste jonglør. De tre musikere træder ind og ud af historien på skift, og musikken gør det hele til en fængslende totaloplevelse. Karina Agerbo, blokfløjte og Mie Korp Sloth, orgel er begge klassisk uddannede musikere og Tira Skamby, percussion har udviklet sine færdigheder bl.a. på Cuba, i Ghana og i Brasilien hos førende eksperter - fra kl.15.30 serveres lidt godt til børn og voksne i kirkens tårnrum, så afslut eftermiddagens travetur i kirken.